Kultmusiker død af blodprop i hjertet
Blev kun 58 år gammel.
Musikeren Daniel Johnston er død af en blodprop i hjertet kun 58 år gammel.
Det bekræfter hans tidligere manager Jeff Tartakov over for avisen The Austin Chronicle.
I sin karriere nåede Daniel Johnston at indspille hele 17 albums – her i blandt albummet “Hi, How Are You”, der angiveligt har været en stor inspiration for mange musikere, herunder den afdøde Nirvana-guitarist Kurt Cobain.
Store navne som Pearl Jam, Glen Hansard, Sparklehorse og The Flaming Lips har spillet flere af Daniel Johnston numre ved livekoncerter.
Maniodepressiv
Daniel Johnston havde diagnosen maniodepressiv og var i sit liv flere gange tvangsindlagt.
Daniel Johnstons psykiske tilstand blev imidlertid i de senere år forværret.
I 2018 fortalte Daniel Johnstons søster, Margy Johnston, til The Austin Chronicle, at han for nylig havde været indlagt på sygehuset og at han gennemgik hyppige justeringer af sin medicin.
I januar 2019 blev Daniels Johnston igen indlagt.