Kult-julekalender bliver til teaterforestilling

De Nattergales ikoniske julekalender, "The Julekalender", kan til november og december opleves som et teaterstykke, der er skabt i samarbejde med satiretrioen

Offentliggjort

Der er dømt ægte julestemning, når Gertrud Sand trækker den store kasse med julepynt frem fra gemmerne hvert år til december.

I år kommer Gertrud Sand til at "stå under æ mistelten" på scenen i Herning, når den populære voksenjulekalender "The Julekalender" kan opleves som teaterstykke.

Originaler med inde over

Oprindelig er det satiregruppen De Nattergale, der står bag den ikoniske julekalender, som er blevet genudsendt adskillige gange på TV 2, siden den blev sendt første gang i 1991.

De Nattergale har også være med inde over den nye teaterforestilling, der er skabt i tæt samarbejde med de tre komikere Viggo Sommer, Uffe Rørbæk Madsen og Carsten Knudsen, fortæller teaterdirektør Michael Asmussen til TV 2.

Det tv-serien kan

- Det har været en aftale fra starten, at vi kører efter at genskabe det, som tv-serien kan. Og sådan skal det være. "If it ain't broke, don't fix it", siger han til mediet.

De folkekære karakterer skal foreviges på scenen af skuespillerne Christian Damsgaard, der spiller Gertrud Sand og nissen Gynter, Gordon Kennedy som Benny, der viser sig at være en "Nåsåer" - en såkaldt nissehader - og Jesper Lohmann i rollerne som Oluf Sand og nissen Fritz.

Teaterforestillingen "The Julekalender" spilles fra 21. november til 21. december i Team Teatret i Herning.

Det er, fra venstre, Christian Damsgaard, Gordon Kennedy og Jesper Lohmann, der spiller rollerne som blandt andre ægteparret Oluf og Gertrud Sand samt Benny, når 'The Julekalender' opsættes på Team Teatret i Herning senere på året.
Powered by Labrador CMS