Kronprinspar fanget i voldsomt uvejr på havet

Alle blev drivvåde, da kronprinsparret og de fire børn var på havet under deres juleferie ud for Sydney. Et vanvittigt uvejr afbrød hedebølgen kortvarigt - og den kongelige familie måtte flygte i sikkerhed.

Offentliggjort Sidst opdateret

Som Kendte.dk allerede inden jul kunne berette, har kronprins Frederik og kronprinsesse Mary været en tur “down under” i de sidste uger af 2017.

Og helt generelt har den seks mand store royale familie haft fantastisk sommervarme under deres besøg i Australien.

Ud over at holde jul med Marys familie, har der også været tid til udflugter undervejs.

Lidt for voldsom oplevelse

Eksempelvis kunne Kendte.dk fortælle, at kronprinsparret besøgte et berygtet fængsel på Tasmanien.

Men familien har også været ude at sejle i løbet af juledagene – og det kan ikke overraske, idet især kronprins Frederik elsker det vuggende ocean. Han er en meget erfaren sømand.

Ifølge ugebladet Her & Nu blev oplevelsen på den luksusyacht, som den lille familie havde lånt under opholdet af nogle venner, lidt vel voldsom.

Derfor blev børnene og det danske kronprinspar fanget i voldsomt uvejr.

Valgte at forlade skibet

Et vanvittigt uvejr brød nemlig løs over Sydney, mens de seks opholdt sig på sejlbåden – og det blev for meget af det gode for familien.

Ifølge ugebladet var der vindstød med hastigheder på op imod 100 kilometer i timen, ledsaget af lyn og massive mængder af regn.

Hele flokken valgte derfor at forlade skibet, der heldigvis ikke befandt sig på åbent hav – men derimod var forsvarligt fortøjret i havnen.

Alle man flygtede i land, men de slap ifølge Her & Nu ikke for at blive gennemblødte af den megen regn.

Powered by Labrador CMS