Kronprinsessen “raget” på røven
Kronprinsessen blev raget på røven af en af Sveriges kulturprofiler.
Sveriges kronprinsesse Victoria er blevet befamlet på røven, skriver flere svenske medier – blandt andet SVT.
Kronprinsessen blev taget på røven af “kulturprofilen”, den fransk-svenske fotograf og teaterinstruktør Jean-Claude Arnault.
Tilnærmelserne skete i 2006 ved en sammenkomst i Svenska Akademien på Bergsgården.
Det bekræftes af tre kilder, som Svenska Dagbladet har talt med.
Sikkerhedsvagt greb ind
Litteraturprofessor Ebba Witt-Brattström bekræfter episoden over for SVT.
– Det var ret ubehageligt, men Victorias sikkerhedsvagt greb ind og fjernede hans hånd, fortæller Ebba Witt-Brattström til SVT.
Episoden er kun den seneste i rækken af fortællinger om sexchikane fra den kendte kulturprofil, skriver BT.
Det svenske kongehus vil ikke kommentere episoden.
Kulturprofilens advokat Björn Hurtig afviser påstandene:
– Min klient mener, at det der bliver sagt om ham, er falsk og ukorrekt, skriver Björn Hurtig i en mail til SVT.