Kronprinsessen præsenterer lille mesterværk

Det sker på Københavns Rådhus i dag klokken 11.00.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kronprinsesse Mary er til stede på Københavns Rådhus klokken 11.00 i dag, når årets Julemærke bliver præsenteret. Det oplyser Kongehuset.dk. Kronprinsessen er protektor for Julemærkefonden, og hun har de seneste mange år stået klar, når årets Julemærke var klar til at blive præsenteret.

Julemærkefonden skriver i en pressemeddelelse, at årets Julemærke er tegnet af Per O. Jørgensen. Han er illustrator, og han og kronprinsessen afslører mærket sammen.

Julemærket har en lang historie bag sig. Det er blevet udgivet hvert år siden 1904, og overskuddet fra salget er alle år gået til børn, der har det svært.

Hundredevis af børn får hjælp

Julemærkefonden driver fem Julemærkehjem i Danmark, hvorpå der bor i alt 198 børn ad gangen.

På hjemmene lærer børn at indgå i fællesskaber, og børn kommer på Julemærkehjem, hvis de eksempelvis har lavt selvværd, er socialt isolerede eller har været udsat for mobning.

Julemærkefonden skriver i pressemeddelelsen, at Julemærkets overskud tilbage i 1900-tallet gik til eksempelvis børn, der boede i Københavns baggårde.

De var underernærede, og de led af mangelsygdomme, og de havde det altså også svært, ligesom de børn, der i dag bor på de fem Julemærkehjem.

Kunstneren er en genganger ´

Kendte.dk har tidligere talt med Per O. Jørgensen, der har tegnet årets Julemærke, hvilket i sig selv er lidt af en overraskelse.

Normalt er det en ny person, der hvert år designer mærket, men for Per O. Jørgensen er det anden gang, han og Kronprinsesse Mary skal afsløre et Julemærke sammen.

Han har fortalt Kendte.dk, at opgaven i år var speciel.

– I år var det en smule mere bundet, da tre af julemærkehjemmene har jubilæum. Julemærkefonden ville gerne have, at julemærkerne på en eller anden måde repræsenterede det i årets mærke, sagde Per O. Jørgensen til Kendte.dk.

Et puslespil

Per O. Jørgensen er en af de mest kendte illustratorer, som vi har i Danmark. Han er blandt andet kendt for at være den mand, der udødeligegjorde de danske versioner af Harry Potter-bøgerne, da første udgave udkom.

Men at lave et julemærke kræver, at 50 enkeltstående motiver kan samles i et stort julemærke-motiv – og det er altså en udfordring for alle.

– Det er jo det store puslespil for mig at få til at hænge sammen, forklarer illustratoren og fortsætter.

– Jeg er vant til, at mine opgaver i en vis grad er bundet. Det at få lov til at arbejde for noget, der giver mening og er værd at støtte – det er altid fedt. Jeg mener det virkelig. Det værdsætter jeg, siger Per O. Jørgensen.

Hvordan Julemærket kommer til at se ud i år, det får offentligheden nys om klokken 11.00.

Powered by Labrador CMS