Kronprinsesse Mary indtager Paris

Kronprinsesse Mary har et yderst tætpakket program under sit ophold i Paris.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kronprinsesse Mary er igang med en kort, men dybt betydningsfuld rejse til den franske hovedstad, Paris.

Her vil kronprinsessens besøg ikke alene byde på indvielsen af Frederikskirkens nye altertavle, men hun vil også åbne en stor sundhedskonference i Maison du Danemark.

Men som om at programmet ikke allerede var pakket tæt nok, så vil kronprinsesse Mary også mødes med Brigitte Macron, der er gift med den franske præsident Emmanuel Macron.

Og rejsen er nu igang med dag to, så har kornprinsessen allerede indviet altertavlen, samt haft middag med den danske ambassadør Michael Starbæk Christensen.

Sundhed i fokus

Kronprinsesse Mary skal i løbet af mandagen være deltager til en sundhedskonference i Maison du Danemark, der også er kendt som Danmarkshuset. Men herefter venter der et møde med en af de mest betydningsfulde kvinder i Frankrig netop nu.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Der er nemlig et møde i vente med Brigitte Macron, der er kone til den franske præsident Emmanuel Macron. De to mødes til en rundvisning, hvor de skal se værker af den danske kunstner Sonja Ferlov Mancoba. Den kvindelige kunstner udstiller i det historiske Centre Pompidou.

Herefter vil præsidentfruen og den danske kronprinsesse nyde en frokost i Elyséepalæet.

Det kongelige besøg afsluttes med, at kronprinsesse Mary vil besøge Vilhelm Hammershøi-udstillingen på Jacquemart-André museet.

Powered by Labrador CMS