Kronprinsesse Mary får hovedrolle ved møde i Paris

Kronprinsessen får hovedrollen ved åbningen af OECD-Forum i forbindelse med OECD's ministermøde i Paris.

Kronprinsessen får hovedrollen ved åbningen af OECD-Forum i forbindelse med OECD’s ministermøde i Paris. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Kronprinsesse Mary får hovedrollen ved åbningen af OECD-Forum i Paris i Frankrig. Det sker den 5.-6. juni.

Her mødes blandt andre politikere, civilsamfund, forskere, virksomhedsledere og iværksættere.

De vil drøfte en række af globaliseringens udfordringer med fokus på tillid, digitalisering og inklusiv vækst.

Kronprinsessen holder åbningstalen

Under OECD-Forum vil Kronprinsesse Mary desuden holde åbningstalen.

Det skriver Kongehuset.

Forud for åbningen deltager Kronprinsessen i et møde med OECD’s generalsekretær Angel Gurría.

Om aftenen den 6. juni deltager Kronprinsessen i generalsekretærens middag.

Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) har til formål at fremme målsætninger, der vil forbedre den økonomiske og sociale velfærd for befolkningen verden over.

OECD afholder sit årlige ministermøde den 7.-8. juni 2017 under dansk formandskab, hvor temaet vil være den ulige fordeling af globaliseringens goder.

Powered by Labrador CMS