Kronprinsesse lægger navn til sygehus

H.K.H. Kronprinsessan Victorias barn- och ungdomssjukhus hedder Linköpings børne- og ungdomssygehus, der er opkaldt efter den svenske tronarving.

H.K.H. Kronprinsessan Victorias barn- och ungdomssjukhus er nu officielt navnet på børne- og ungdomssygehuset. Foto: Jonas Ekströmer/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

H.K.H. Kronprinsessan Victorias barn- och ungdomssjukhus er nu officielt navnet på børne- og ungdomssygehuset, der hører til Universitetshospitalet i Linköping, der ligger cirka 200 kilometer sydvest for Stockholm.

Den 40-årige svenske tronarving, kronprinsesse Victoria, lægger nemlig navn til hospitalet, der blandt mange specialer behandler diabetespatienter og for tidligt fødte børn.

Fejret ved ceremoni

Navnet blev fejret torsdag formiddag ved en ceremoni, fremgår det blandt andet af et billede, som det svenske kongehus har delt på sin officielle Instagram-profil.

I forbindelse med annonceringen af det royale navn i september udtrykte vicedirektøren for Universitetshospitalet i Linköping, Ditte Pehrsson-Lindell, stolthed over at anvende kronprinsesse Victorias navn.

Det fortalte hun i en udtalelse på Region Östergötlands officielle hjemmeside.

Et stærkt sundhedsvæsen

– Børne- og ungdomssygehuset har i mange år arbejdet for at skabe et stærkt, omfattende og højt specialiseret sundhedsvæsen til børn og unge. Navnet styrker børnesundhedssektoren og dets vigtige rolle i Universitetssygehuset, sagde hun dengang.

Se billedet fra navneceremonien ved at klikke her.

Powered by Labrador CMS