Kronprinsen mindes sin far under besøget i Frankrig
Minderne om prins Henrik myldrede frem, da kronprins Frederik og kronprinsesse Mary besøgte Frankrig.
Kronprinsparret har netop været på et tre-dages besøg i Paris, hvor de har stået i spidsen for en stor, dansk erhversdelegation. På turen har de blandt andet besøgt forskellige virksomheder og bidraget ved erhvervsfremstød. Desuden deltaget ved en stor middag på rådhuset i Paris, hvor også prins Joachim og prinsesse Marie, som jo i øjeblikket bor i Frankrig, var med.
Temaet for besøget var, som Kendte.dk tidligere har skrevet, sundhed og energi med fokus rettet mod ældrepleje, ”smart hospitals” og ”life science”. Desuden mod vindenergi, fjernvarme og byudvikling.
Artiklen fortsætter under videoen
Specielt for kronprinsen har et besøg i Frankrig en hel særlig betydning, da hans fars jo er fransk. Det skriver DR, som har talt med ham under opholdet.
“Selvfølgelig kommer der masser af gode minder op om min far, også fordi jeg har været i Paris med min far. Han kom også ned og besøgte mig et par gange, mens jeg var på ambassaden i Paris. Det vækker kun gode minder om, at jeg er fransk, og at jeg har et fransk ben et sted. Det er i høj grad noget, som jeg påskønner endnu mere nu”, siger han til mediet.
I perioden fra oktober 1998 og ét år frem fungerede kronprinsen som 1. ambassadesekretær ved Den Kongelige Danske Ambassade i Paris.