Kronprinsen inviterer hele Danmark igen

I 2019 bliver det endnu en gang muligt at løbe side om side med kronprins Frederik, der gentager succesen med Royal Run.

Royal Run var en kæmpesucces i 2018. KLIK FOR FLERE BILLEDER FRA PRINSENS FANTASTISKE FØDSELSDAG. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Royal Run var en kæmpesucces i 2018. KLIK FOR FLERE BILLEDER FRA PRINSENS FANTASTISKE FØDSELSDAG. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Offentliggjort Sidst opdateret

Der er lagt op til en sand folkefest, når kronprins Frederik 2. pinsedag – 10. juni 2019 – endnu en gang inviterer danskerne på løbeturen Royal Run.

I 2018 løb flere end 70.000 danskere med, da kronprins Frederik fejrede sin 50-års fødselsdag med danskerne i landets fem største byer.

I år gentages succesen, når Royal Run 2019 finder sted den 10. juni i Aarhus, Aalborg og København/Frederiksberg.

I forbindelse med lanceringen af Royal Run 2019 udtaler kronprinsen til Kongehusets hjemmeside:

Jeg ser frem til, sammen med resten af Danmark, at tilbringe en dag i motionens tegn. Det er mit håb, at mange igen får lyst til at udfordre sig selv og røre sig i nogle smukke rammer rundt omkring i landet. Sidste år var en fantastisk dag. Det vil glæde mig at se rigtig mange gengangere i år – men også nye, der har fået blod på tanden.” 

Færøerne er også med

Som noget nyt skydes Royal Run 2019 i gang allerede den 1. juni, når Kronprinsen løber på Færøerne.

Den 10. juni åbner Kronprinsen Royal Run med at løbe One Mile i Aarhus. H.K.H. Kronprinsessen bakker op om løbet ved at løbe 5 km i Aalborg, og Kronprinsen slutter dagen med at løbe 10 km i København/Frederiksberg.

I Rønne på Bornholm holdes Royal Run uden kongelig deltagelse samme dag, den 10. juni.

Skal du løbe med? Tilmeldingen er allerede åben på royalrun.dk.

Powered by Labrador CMS