Kronprinsen glæder sig over dansk succes

Frederik var i London 1. juli.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kronprins Frederik var 1. juli et smut forbi London for at se tennis. Scanpix rapporterer, at kronprinsen overværede Novak Djokovics kamp mod Philipp Kohlschreiber.

Ekstra Bladet skriver, at kronprinsen derudover fik tid til at se Caroline Wozniacki spille sin førsterundekamp. Hvor den frosvarende mester på herresiden, Djokovic, spillede på den mest prominente bane, Centre Court, var Wozniacki henvist til bane to.

Fornøjelse at se

Her slog det danske tennishåb dog spanske Sara Sorribes Tormo, da sidstnævnte måtte trække sig, inden første sæt var spillet færdig. Wozniacki var bagud 0-4, før hun fik styr på sit spil, og hun vandt herefter de følgende fem partier. Ved stillingen 0-40 i dansk favør trak Tormo sig med en rygskade, og Frederik kunne klappe sammen med resten af de af tilskuerne, der hepper på Caroline.

– Det er en fornøjelse at se hende gå videre, men vi ved jo også, at hendes helbred er udfordret, sagde kronprins Frederik til Ekstra Bladet efter kampen. Han henviser til den gigtsygdom, Caroline Wozniacki lider af.

Trods sygdommen er den danske verdensstjerne altså stadig med ved Wimbledon. Det er uvist, om kronprinsen kommer til at se flere af hendes kampe, eller om han har andre pligter, der kalder i de kommende dage.

Powered by Labrador CMS