Kronprinsen fik en overraskelse

Kronprins Frederik åbnede tirsdag Københavns nye gyldne bygning.

Kronprins Frederik ankom til indvielsen af Axel Towers. Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix
Kronprins Frederik ankom til indvielsen af Axel Towers. Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Københavns nye gyldne bygning Axel Towers blev tirsdag indviet af kronprins Frederik.

Kronprinsen klippede det røde bånd på hovedtrappen i den markante bygning med de bløde former.

Popikonet Fallulah sørgede for tonerne til indvielsen, hvor nysgerrige og forbipasserende sammen med lejere og venner af huset var indbudt til åbningsceremonien for de fem nye kobbertårne.

De er skudt op i hjertet af København.

Det skriver ATP Ejendomme i en pressemeddelelse.

Overborgmester Frank Jensen (S) holdt desuden tale om byens centralt placerede signaturbyggeri, som arkitekt Lene Tranberg står bag.

Kronprinsen mødte musiker og billedkunstner

Efter indvielsen fik kronprins Frederik en rundvisning, skriver Billed-Bladet.

Et af rundvisningens højdepunkter i mere end en forstand – og overraskelse var, da kronprins Frederik og de øvrige nåede 10. sal.

Kronprinsen hilste nemlig på bandet Kashmirs frontfigur Kasper Eistrup.

Ud over musikken er han også billedkunstner.

Eistrup har til Axel Towers-delen, som advokatfirmaet Gorrissen Federspiel bebor, kreéret et par store malerier.

Kronprins Frederik var begejstret for at møde Kashmir-kunstneren og se hans enorme maleri, skriver ugebladet.

Forretninger og kontorer

Kobbertårnene rummer både kontorer og forretninger.

Advokatfirmaet Gorrissen Federspiel har været involveret i byggeri-et fra begyndelsen og har hjemme i langt størstedelen af det markante byggeris kontorer.

I stueetagen ligger blandt andet Klarlund, Danmarks største forhandler af smykker og ure, Peter Beier Chokolade og kaffekæden Starbucks, ligesom Michelinrestauranten AOC åbner under et nyt koncept på toppen til efteråret.

Powered by Labrador CMS