Kronprinsen er Danmarks regent
Kronprins Frederik er Danmarks regent over weekenden, fordi dronning Margrethe er i Estland.
Det er med stor spænding, at mange danskere ser frem til at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary bliver Danmarks royale overhoveder. I weekenden den 14. til 16 juni kan danskere få en smagsprøve på netop det, for kronprinsen er regent.
Det gør han, fordi dronning Margrethe er udenlands.
Overtager tronen
Det er altså kronprins Frederik, der er Danmarks regent i en weekend. Men han er som bekendt også den første i i den danske tronfølge.
Grunden til at det er kronprins Frederik er regent er, at dronningen besøger Estland i weekenden i forbindelse med fejringen af 800-års jubilæet for Dannebrogs fald i Estland.
Fejrer Dannebrog
Lørdag den 15. juni ankommer dronning Margrethe til Tallinn i Estland med Kongeskibet Dannebrog. Og det danner på fin vis en ring om temaet for dronningens besøg.
Hun besøger Estland, fordi det er 800 år siden Dannebrogs fald i landet, og omdrejningspunktet for besøget er det danske flag og den fælles dansk-estiske historie. Søndag inviterer hun gæster ombord på Kongeskibet Dannebrog i anledningen af 800-års jubilæet.