Kronprins i hopla: Huskede gældende regel
Kronprins Frederik indviede fredag Asnæsværket efter en stor ombygning.
Fredag middag var kronprins Frederik i hopla med coronahilsner til Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen og direktør for Ørsted Henrik Poulsen, der tog imod ham.
Kronprinsen var til stede for at indvie en del af værket, der efter tre års ombygning nu står klar til åbning.
Artiklen fortsætter efter videoen
Se alle billederne i galleriet ovenfor.
Veloplagt kronprins
Det var tydeligt at se, at kronprins Frederik var mere end veloplagt og glædede sig til fredagens royale forpligtigelse.
Da han blev modtaget var det med et stort smil på læberne, da han hilste på Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen og direktør for Ørsted Henrik Poulsen. Han huskede – i modsætning til kronprinsesse Mary – at de nye tider, kræver nye måder at hilse på hinanden på.
Mary skulle på sin første opgave onsdag og her glemte hun, at det ikke er vel set at give hånd i disse tider. Noget hun efterfølgende undskyldte for.
Kronprinsen var der i kraft af, at Asnæsværket har gennemgået en større ombygning, som har gjort det muligt at skrotte fossile brændstoffer som kul til fordel for nogle mere bæredygtige.
I forbindelse med en tre år lang ombygning var det, der kaldes blok 6 af Asnæsværket i Kalundborg klar til at blive åbnet.
Det er første gang, at kronprinsen er på arbejde efter sommerferien. Egentlig skulle han have været på job onsdag, men det blev aflyst af hensyn til udviklingen af coronavirus i det østjyske.
Morfar gjorde det også
Selv om de kongelige ofte forestår indvielser, så var det en særlig indvielse kronprinsen var vidne til fredag.
Indvielsen som kronprinsen var mand for, markerede ombygningens afslutning.
Ombygningen har betydet at værket kan levere el og varme uden at fyre med fossile brændstoffer, fordi produktionen er lavet om til at kunne fyre med resttræ fra bæredygtigt skovbrug.
Asnæsværket har en helt særlig forbindelse til den kongelige familie i Danmark.
For det var en anden royal Frederik – nemlig kronprins Frederiks morfar Frederik 9. – der dengang forestod indvielsen i 1959. Det kan du se billeder af i galleriet ovenfor.
Da værkets blok 5 mange år efter stod færdig, var det kronprinsens mor, der sammen med prins Henrik, som deltog i indvielsen.