Kronprins holdt tale: Største enkeltstående donation

Kronprins Frederik holdt tale, da Team Danmark modtog den største enkeltstående donation nogensinde.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kronprins Frederik var en af hovedtalerne, da Team Danmark modtog en donation på 50 millioner kroner.

Pengene skal bruges i forberedelserne til OL i 2020.

Pengene er doneret af Salling Fondene.

Det skriver Team Danmark i en pressemeddelelse.

– Det er afgørende, at vi i dansk eliteidræt er på forkant med den internationale udvikling. Donationen fra Salling Fondene på 50 mio. kr. giver Team Danmark mulighed for at lave målrettede investeringer og udvikle set-up, metoder og materialer, der kan give danske atleter afgørende marginaler i kampen om medaljer, siger Frank Jensen, formand for Team Danmark.

Danmark skal i top 5

Den overordnede målsætning for dansk eliteidræt er, at Danmark skal placere sig i top 5 blandt nationer med under 10 millioner indbyggere og i top 25 blandt alle nationer.

Donationen på de 50 millioner kroner blev overrakt af Per Bank til Team Danmarks formand Frank Jensen ved et arrangement mandag formiddag på Bagsværd Rostadion.

Kronprins Frederik var en af hovedtalerne ved arrangementet, hvor blandt andet også en række atleter deltog.

Se billederne øverst i artiklen…

Powered by Labrador CMS