Kronprins Frederik i strålende humør: Vært for traditionsrig begivenhed

Torsdag har kronprins Frederik trukket i jagttøjet, da han er vært for den traditionsrige kongejagt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Torsdag er kronprins Frederik i Midtjylland, hvor han er vært for den traditionsrige kongejagt, der afholdes i Gludsted Plantage.

Se alle billederne fra jagten i galleriet ovenfor artiklen.

Jagten er årets første kongejagt. Der afholdes normalt en lille håndfuld af slagsen rundt i landet, hvor der er mulighed for at jage med de kongelige.

Den mest berømte af slagsen er kongejagten i Gribskov, der afholdes årligt. Her har blandt andre dronning Margrethe tidligere været vært for jagten.

Og det er et godt område, kronprinsen har udset sig til dagens jagt. Ifølge Naturstyrelsen er Gludsted Plantage nemlig Danmarks største skovområde – og en af Danmarks mindst besøgte skove.

Det på trods af, at plantagen ifølge Naturstyrelsen er hjemsted for en kæmpe bestand af krondyr.

Powered by Labrador CMS