Kronprins: Derfor blev jeg forelsket
Kronprins Haakon kunne mærke Mette-Marit komme ind i rummet
Det var den 25. august 2001, kronprins Haakon og kronprinsesse Marit blev gift i Oslo Domkirke.
Det kongelige pars 20 års bryllupsdag er således lige om hjørnet.
I den forbindelse har de været med i NRK-radioprogrammet 'Sommer i P2', hvor de blandt andet taler om eksklusion, Mette-Marrits sygdom og deres nu 20 år som ægtepar.
Slog benene væk under ham
Men kronprinsen beretter ifølge Royale Central også om, hvordan Mette-Marit nærmest slog benene væk under ham da de mødtes.
- Man mærker, når Mette kommer ind i rummet. Der er en kraft man ikke kan overse. Hun virkede selvsikker og komfortabel med verden, siger han.
Føltes trygt
Haakon fortæller også, at hun var fantastisk at tale med.
- Det føltes trygt og det faktum, at hun havde et lille barn, fortalte mig kun, at hun ikke var bange for at påtage sig engagement og ansvar. Hun blev ikke mindre attraktiv i mine øjne af den grund, forklarer han.
Det lille barn Haakon taler om, er i dag 24-årige Marius Borg Høiby, kronprinsessen har fra et tidligere forhold.