Kronprins bliver protektor for turismeår

Samarbejdet på turismeområdet skal styrkes mellem Danmark og Kina. Kronprins Frederik bliver protektor for dansk-kinesisk turismeår 2017.

Kronprins Frederik bliver protektor for dansk-kinesisk turismeår 2017. Foto: Henning Bagger/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Kronprins Frederik har sagt ja til at blive protektor for dansk-kinesisk turismeår 2017, oplyser Kongehuset.

Det har til formål at styrke samarbejdet mellem de to lande på turismeområdet.

Initiativer i både Kina og Danmark

Turismeåret består af en række arrangementer og initiativer i både Kina og Danmark, og målet med turiståret er at øge antallet af turister, der rejser til henholdsvis Danmark og Kina.

I løbet af året vil der desuden blive gennemført en række projekter, der skal udbygge samarbejdet mellem det danske og kinesiske turismeerhverv.

Danmark er det første land i EU, der indgår samarbejde med Kina om et fælles dansk-kinesisk turismeår i 2017.

Powered by Labrador CMS