Krøb langs panelet

Kim Bodnia er på rollelisten sammen med Brad Pitt i ny Fomel 1-film 

Offentliggjort Sidst opdateret

Kim Bodnia opførte sig mystisk, da han tirsdag deltog i premieren på Formel 1-filmen 'F1: The Movie' i 'Vue' på Fisketorvet i København.

Han ankom nemlig på den røde løber omringet af sikkerhedsvagter, og ønskede af ukendte årsager ikke at give interview, men var tavs, lod sig dog fotografere, og blev herefter ført ind i biografsalen.

Dagen før havde han deltaget i premieren i London med filmens stjerner Naomi Campbell, Lewis Hamilton, Tom Cruise, Ed Sheeran og Brad Pitt til stede.

Kim Bodnia

Central rolle

Kim Bodnia spiller en central rolle som chef for Brad Pitts team i filmen, skriver Ekstra Bladet, og han har fået hjælp af Günther Steiner, tidligere teamchef for Kevin Magnussen, til at forme sin rolle. 

Steiner udtalte, at han betragter Kim Bodnia som en ven. 

Filmen fokuserer på dramaet i en fiktiv 2023-sæson hos et bundhold i Formel 1.

Powered by Labrador CMS