Kristina har kæmpe gæld: Familiesammenføring ikke muligt

Kristina må sande, at hun aldrig vil kunne finde penge til familiesammenføringen med sin kone.

Kristina må sande, at hun aldrig vil kunne finde penge til familiesammenføringen med sin kone. Foto: TV3.
Kristina må sande, at hun aldrig vil kunne finde penge til familiesammenføringen med sin kone. Foto: TV3.
Offentliggjort Sidst opdateret

Kristina fra Middelfart, der er en transperson, har ringet efter Luksusfælden, fordi hendes kæmpe gæld bare vokser og vokser.

I mange år har hun nydt godt af afdragsfrie lån, men nu hvor hun skal tilbagebetale afdragene på lånene, kan hun ikke finde pengene.

Derfor har hun sat sine to huse til salg, men ingen vil købe dem.

Desperat efter hjælp

Kristina er desperat for at få hjælp, så husene ikke ender på tvangsauktion.

Men husene er ikke hendes eneste problem. Kristina vil nemlig gerne have sin kone til Danmark, og det koster også penge.

Familiesammenføring ikke muligt

Men da Luksusfældens eksperter Carsten Linnemann og Kenneth Hansen får set på Kristinas økonomi, viser det sig, at hun aldrig vil kunne finde pengene til at få familiesammenføring med sin kone i Ghana.

Derfor må Kristina med tårer i øjnene ringe til sin kone og fortælle hende, at de aldrig vil kunne bo sammen i Danmark.

Bedst som eksperterne vil vise Kristina, hvordan hun skal få styr på sin økonomi, afslører hendes datter, at Kristina bærer på en hemmelighed.

Du kan se Luksusfælden i aften klokken 20 på TV3.



Powered by Labrador CMS