Krigs- og filmhelt er død: Han blev kendt i ikonisk rolle

Nede på jorden og langt ude i rummet.

Al Matthews var udsendt i Vietnam, og siden blev han blandt andet kendt som skuespiller. Foto: Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Der findes skuespillere, der huskes for én rolle, og Al Matthews må siges at være på den liste. Han havde roller i en række film, men han blev udødeliggjort i rollen som Sergeant Apone i Aliens fra 1986. Cnet skriver, at Matthews er død, 75 år gammel.

Al Matthews blev født i New York men flyttede siden til Spanien, hvor han også døde. People.com skriver, at Al Matthews blev fundet død i sit soveværelse lørdag aften.

Film- og krigsveteran

I rollen som Sergeant Apone kunne Al Matthews trække på sin egen erfaring som soldat. Han var veteran fra Vietnam-krigen, og han har tidligere fortalt, at han modtog to såkaldte “purple hearts,” en medalje udsendte amerikanske soldater får, hvis de bliver såret eller dræbt i tjeneste.

Ifølge Cnet led Matthews den lettere bizare skæbne, at han tilbage i 2006 blev erklæret død, uden at være det. Han kommenterede selv på de sære rygter i et interview i 2006. Her kan man også læse, at han gjorde god brug af sin militær-erfaring, da han skulle spille rollen som amerikansk soldat i Aliens.

– Jeg var den eneste, der ikke lod som om, og jeg underviste de andre skuespillere i, hvordan de skulle opføre sig, sagde han dengang.

Ønsker du at genopfriske Matthews mest kendte rolle, kan du se den her:

Powered by Labrador CMS