Kontroversiel filminstruktør er død

Den italienske instruktør Bernardo Bertolucci er død, skriver italienske medier mandag ifølge nyhedsbureauet AFP. Han blev 77 år gammel.

Filmskaberen bag “1900” og “Sidste tango i Paris” havde ikke altid kurs mod filmlærredet. Da han startede med at skrive som 15-årig, var hans drøm at blive digter.

Teksterne endte som film frem for poetiske fortællinger.

I filmen “1900” fra 1976 var Bertolucci i høj grad med til at give Robert De Niro og Gérard Dépardieu stjernestatus. Filmen udspillede sig i Bertoluccis hjemegn Emilia i det nordlige Italien.

• Dræbt radiovært har rolle i ny sæson af Bedrag
• Århundredets opfinder hyldes af Google - og han er dansk

Her følger den et barndomsvenskab mellem en landejers og en bondes søn gennem den første halvdel af 1900-tallet. Fortællingen præges af den tids kommunistiske og fascistiske strømninger.

I 1972 startede Bertoluccis film “Sidste tango i Paris” en større diskussion med en analsex-scene. Den kvindelige skuespiller, Maria Schneider, kendte ikke til scenen og fik det først at vide få øjeblikke før, de skulle filme.

Hun nåede aldrig at tilgive Bertolucci før sin død i 2011 for, hvad hun opfattede som “følelsesmæssig voldtægt”. Den mandlige skuespiller i scenen, Marlon Brando, følte sig ligeledes voldtaget af den unge filminstruktør.

I 1987 instruerede Bertolucci sin mest anerkendte film, nemlig “Den sidste kejser”. Filmen vandt hele ni Oscar-priser, blandt andet for bedste film og bedste instruktør.

Filmen er endnu en episk fortælling, der strækker sig over flere år, hvor man følger Kinas sidste kejser. Ud over sine mange priser gør filmen sig bemærket ved, at den indeholder optagelser fra Den Forbudte By i Kina.

Bernardo Bertolucci cementerede sin plads i toppen af hierarkiet i italiensk film, da han i 2011 fik en ærespris for sit livs værker ved filmfestivalen i Cannes.

Privat var han gift med manuskriptforfatteren Clare Peploe. Han efterlader sig ingen børn.

Den europæiske filmscene har mandag mistet de toneangivende instruktører fra tiden efter 1968 med Bertoluccis død. Det vurderer lektor emeritus i filmvidenskab Peter Schepelern.

Han beskriver over for Ritzau Bertolucci som en “uromager” i sine tidlige værker, som senere er blevet mere “normaliseret”.