Kongeparret klar til stor festdag i Odense
Ankommer 1. juni til første stop på sommertogt
Kong Frederik 10. og Dronning Mary får en festlig start på årets sommertogt.
Mandag den 1. juni ankommer kongeparret til Odense, hvor de lægger til med kongeskibet Dannebrog om morgenen.
Det skriver Billed-Bladet.
Stor festdag
Her venter en stor festdag med modtagelse på havnen, kørsel i karet gennem byen og besøg på blandt andet rådhuset, Eventyrhaven og H.C. Andersens Hus.
I Odense glæder man sig til det royale besøg.
Rundt i landet
- Fra det øjeblik kongeparret lægger til i Odense, vil de opleve en by, der har glædet sig ualmindeligt meget, lyder det fra borgmester Peter Rahbæk Juel.
Besøget bliver første stop på sommertogtet, hvor kongeparret i begyndelsen af juni skal rundt i landet.
Ifølge kommunen er målet at vise både det historiske og moderne Odense frem – og samtidig invitere byens borgere med til festlighederne.