Kongen og dronningen på frimærkerne

I anledning af at kongeparret i år fylder 80 år, har det norske postvæsen netop udgivet to frimærker, hvor kong Harald og dronning Sonja pryder frimærkerne.

Offentliggjort Sidst opdateret

Norges Kong Harald fylder tirsdag 80 år, og dronning Sonja fylder også 80 år. Det sker den 4. juli.

I den anledning har Posten Norge udgivet to frimærker med de royale personer.

På det ene frimærke ses kong Harald i sejlbåden “Fram XVII”. På det andet frimærke ses dronning Sonja på en tur i Flakstad i 2013.

– Kongeparret vises på mange frimærker i officielle sammenhænge. Denne gang har vi valgt, at vise kongen og dronningen i mere uformelle omgivelser, fortæller frimærkedirektør Halvor Fasting i en pressemeddelelse.

Kong Harald har været afbilledet på 22 frimærker, mens dronning Sonja har prydet seks frimærker.

 

Powered by Labrador CMS