Kongelig skolestart: Royale på skolebænken

De royale har - ligesom alle os andre - også haft første skoledag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Sommerferien er ovre. For børn og unge betyder det, at skoleklokken ringer ind. For nogle er det den allerførste skoledag nogensinde, mens det for andre bare er endnu en første skoledag.

For prinsesse Charlotte er det første skoledag, og offentlighedens øjne falder på hende på sådan en stor dag.

Men før hende har mange andre kongelige også haft deres første skoledag.

I galleriet ovenfor kan du se de kongelige på deres første skoledag.

Første skoledag

Den 5. september begynder prinsesse Charlotte i skole. Hun skal ligesom sin bror prins George gå på Thomas’s Battersea, der ligger få kilometer fra familiens hjem i London.

Prinsesse Charlotte glæder sig til skolestart i en skole, hvor hun blandt andet skal lære engelsk, matematik og historie, men også ballet og fransk.

Artiklen fortsætter efter videoen

Særligt er hun også glad for, at hun skal følges med sin storebror i skole.

Selv pakket tasken

Den 12. august 2011 startede prins Christian i skole. Han og sine to spændte forældre stillede sig op foran Amalienborg med store smil og en veludstyret skoletaske.

En skoletaske, prinsen selv havde ansvar for.

– Jeg glæder mig, og jeg har selv pakket skoletasken, sagde Christian, der bar på en kæmpe stor fin blå rygsæk, sagde prinsen til BILLED-BLADET på dagen.

Man må sige at kronprins Frederik og kronprins Mary efterhånden har erfaring i at sende børn afsted på deres første skoledag. De endte med at gøre det yderligere to gange efter prins Christian.

Skole i hjemmet

I det britiske kongehus er det først i senere tid, at traditionen om skolegang er ændret.

Dronning Elizabeth havde ikke på samme måde som sine efterkommere en første skoledag. Hun blev nemlig undervist hjemme.

Dog ændrede hun selv på det, da hun valgte at sende sine børn i skole i stedet for, at de blev undervist i hjemmet.

Powered by Labrador CMS