Kongelig kæreste gøres køreklar

Prins Harry skal giftes ifølge vedholdende rygter. Det britiske kongehus er ved at blive kørt i stilling til et nyt royalt bryllup, der inkluderer en smuk skuespillerinde.

Offentliggjort Sidst opdateret

Prins Harry skal giftes snart, hvis man skal tro på en række internationale sitet.

Han er i hvert tilfælde i gang med at lære sin kæreste, skuespilleren Meghan Markle, hvordan man begår sig på de bonede gulve i de kongelige gemakker.

Det skriver nyhedssitet Hollywood Life, som også spekulerer i, hvor vidt bryllupsklokkerne i den britiske hovedstad snart begynder at bimle og bamle.

Sikkert er det i hvert tilfælde, at prinsen luftede sin skønhed i fuld offentlighed allerede for en måned siden ved Invictus Games i Canada.

Har mødt dronningen

Den 33-årige brite er ifølge New York Post i gang med at lære sin kæreste, hvordan man agerer – og ikke agerer – som kongelig.

Ifølge britiske efterretninger, så er skuespillerinden – der er kendt som en af hovedrolleindehaverne i advokat-serien “Suits” – blev introduceret for dronning Elizabeth.

Prins Harry har også tidligere været ude i pressen, for at bede dem være anstændige over for Meghan Markle.

Det skulle være sket på Buckingham Palace – og det har naturligvis sat gang i spekulationerne om, hvor vidt et bryllup er på vej.

Takker nej til ny sæson

Skulle Meghan Markle og prins Harry reelt beslutte sig for at slå pjalterne sammen, så bliver hendes hverdag vendt 360 grader rundt.

Forleden kom det til offentlighedens kendskab, at skuespillerinden har takket nej til en ny sæson af den succesfulde tv-serie.

Alles øjne har været rettet mod det ganske bedårende par, siden de første meldinger om deres kæresterier kom frem.

Meghan Markle har i øvrigt prøvet giftermålet før, idet hun fra september 2011 og to år frem var gift med skuespiller Trevor Engelson.

Powered by Labrador CMS