Kongehuset viser særlig skat frem

På Amalienborg er der massevis af gemte skatte og interessante ting.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er ingen tvivl om, at Amalienborg gemmer på en masse hemmeligheder og interessante historier. Søndag tog det danske kongehus os med bag de ellers hermetisk lukkede døre, da de viste et ganske specielt ur, som siden 1770’erne har kørt i bedste velgående.

Nu tænker du sikkert, hvorfor et ur fortjener en artikel. Men det imponerende ur er blot et blandt mere end 100 historiske ure på slottet. Det flotte vandfaldsur står i Christian den VIIs palæ – og det var en af de meget få genstande, der klarede sig gennem branden på Christiansborg Slot i 1794.

Det flotte ur kan få selv de dyreste Rolex-ure til at fremstå simple. Uret er nemlig lavet som en teaterkasse, hvor man kan se en hel høstscene, hvor folk arbejder – samtidig med at det er omgivet af et stort vandfald. Og når uret kører, så kan man se, at selv møllene roterer, mens tæppet går ned, når høstscenen er slut.

Selvom uret har kørt siden 1770’erne så fungerer det stadig i bedste velgående.



Powered by Labrador CMS