Kongehuset hylder: Her er ordenen kendisser kæmper for at opnå
Den ene skuespiller efter den anden håber på en dag at få en af de fornemmeste titler af det engelske kongehus.
Order of the British Empire er en orden, som gives til de mennesker, der har gjort noget helt særligt for Storbritannien eller har repræsenteret det på særlig, værdig vis. Orden blev oprettet den 4. juni 1917 af Kong George den femte.
Ordenen er særlig kendt for dets motto, der lyder; for Gud og imperiet.
I Order of the British Empire findes der er en række titler, som både mænd og kvinder kan opnå. Der findes følgende titler: Knight Grand Cross eller Dame Grand Cross (GBE), Knight Commander (KBE), Dame Commander (DBE). Derudover kan du blive Commander (CBE), Officer (OBE) og Member (MBE). Og der er faktisk flere danskere, der gennem tiden har opnået at blive optaget i den prestigefyldte orden.
Sådan får du Order of the British Empire
Det kræver noget helt særligt at få den royale orden, men hvis man har gjort sig udmærket indenfor kunstens verden, videnskab, velgørende arbejde eller blot tjent folket. Derudover følger der en titel af ridder eller dame, hvis man modtager en af ordenens to øverste rang.
Ordenen fungerer på den måde, at Storbritannien, kolonierne og Indien kunne nominere, hvem de synes burde modtage ordenen for at have gjort noget særligt godt for det imperiets ære.
I sin tid oprettede George den 5. ordenen for at hylde de mennesker, der havde gjort noget særligt for det britiske imperium, som altså ikke var på slagmarken.
Bliver uddelt flere gange om året
Et godt eksempel på en person, der har modtaget Order of the British Empire for at imponere væk fra slagmarken er Keira Knightley.
Den 13. december var hun i audiens hos prins Charles. Hun er nemlig ikke alene blevet beskrevet som en værdig modtager for sine præstationer i drama-genren med film som Pirates of the Caribbean, Stolthed og Fordom, Love Actually og Bedre end Beckham, men også for hendes velgørende arbejde.
Skuespillerinden har særligt haft fokus på rent drikkevand med velgørenhedsorganisationen WaterAid UK og med Oxfam International, hvor hun har kæmpet mod fattigdom.
En anden, der har modtaget ordenen for nyligt er den britiske bokser Anthony Joshua. Han er mest vant til at være en hårdtslående knockout-konge i bokseringen, hvor han har vundet OL-Guld i 2012, samtidig med at han sidder på tre VM-bælter netop nu.
Men den 19. december fik han præsenteret en om muligt endnu større hæder, da han modtog en Order of the British Empire-medalje, som tak for hans store indsats for nationen rent sportsligt. Det var prins Charles, der overrakte den fine orden til bokseren, der har vundet 22 kampe ud af 22 mulige i sin professionelle karriere.