Kongehuset har lommesmerter
Corona-krisen har medført lavvande i det svenske kongehus' pengekasse.
Corona-pandemien er en hård nød at knække. Ikke kun i forbindelse med sundheden i verdenssamfundet men i høj grad også økonomisk. Det mærker de nu i det svenske kongehus.
Ifølge SVT er den kongelige familie nemlig hårdt ramt på pengepungen på grund af manglende indtægter fra turismen. Simpelthen fordi de normalt godt besøgte slotte ikke har nær den samme søgning fra turister som normalt.
Artiklen fortsætter under videoen
Ifølge mediet indbringer entré indtægter med mere normalt kongehuset omkring 105 millioner svenske kroner årligt, men i år anslås tallet at lande på beskedne 27 millioner. I dansk valuta svarer tabet til cirka 56,5 millioner.
Jan Lindman, finansdirektør ved hoffet, lægger da heller ikke skjul på, at situationen er overordenlig vanskelig.
– Driften af konghuset kan deles op i to. En, der tager sig af de forskellige slotte og parker samt en, der klarer alt det øvrige. Netop omkring slotte og parker oplever vi en negativ effekt, fordi antallet af besøgende er faldet kraftigt. For den del er situationen problematiske, fortæller han til Svensk Damtidning.
Jan Lindman nævner dog samtidig, at der for den anden del ikke er det samme pres. Blandt andet fordi rejseomkostningerne er stærkt reduceret.
– Men når den ene del lider økonomisk, må den anden bære flere af omkostningerne, så der er et større pres på økonomien generelt, siger han.
SVT skriver også, at kongehuset ifølge ledelsen for den styrelse, der står for slottene, ikke har fået ekstra bevillinger på grund af krisen. Han oplyser dog, at man i øjeblikket er i dialog med finansministeriet.