Kongehusekspert: -Dronningen dropper IKKE sommertogter
Kongehusekspert tror ikke på, at dronning Margrethe dropper sine sommertogter.
Dronning Margrethe dropper sommertogterne på grund af sit skrantende helbred. Det skrev ugebladet Tæt På onsdag.
Kongehusekspert Sebastian Olden-Jørgensen tror dog ikke meget på det:
– Det lyder usandsynligt. Det lyder som en meget løs spekulation, siger kongehuseksperten til Kendte.dk.
I følge Tæt på bliver sommertogterne normalt offentliggjort i februar, hvilket ikke er sket i år.
Kongehusekspert: -Dronning lægger stor vægt på sommertogter
Men en mulighed er, at prins Henrik døde 13. februar og der efterfølgende var hofsorg:
– Man skal ikke foragte de banale forklaringer. De kan ofte være rigtige. Jeg vil umiddelbart anse sommertogtet for noget, som dronningen vil lægge stor vægt på. Hun gennemførte jo selv sommertogtet, da prins Henrik strejkede og da han gik på pension, fortæller Sebastian Olden-Jørgensen.
Tæt På skriver, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary overtager sommertogterne:
– Hvis der er noget som helst sandt i det, vil det være en oplagt løsning. Hvis dronningen overlader sommertogterne til kronprinsparret, så ser det unægtelig ud som en forretningsoverdragelse, slutter Sebastian Olden-Jørgesen.
Kongehuset vil ikke kommentere på “rygtet”.