Kongehus viser regentens gaveregn frem

Fra juli til oktober kan besøgende på Buckingham Palace i London se nogle af de gaver, Storbritanniens regent, dronning Elizabeth, har modtaget gennem 65 år.

Storbritanniens regent har dronning Elizabeth har gennem sine 65 år som regent modtaget et væld af gaver. Foto: HANNAH MCKAY/Scanpix (Arkivfoto)
Storbritanniens regent har dronning Elizabeth har gennem sine 65 år som regent modtaget et væld af gaver. Foto: HANNAH MCKAY/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Med over 250 officielle udlandsbesøg gennem sine 65 år og 57 dage som Storbritanniens regent har dronning Elizabeth modtaget et væld af gaver.

Mange af disse gaver bliver nu udstillet fra juli til oktober på Buckingham Palace i hjertet af Englands hovedstad, London.

Det oplyser det britiske kongehus ifølge Hello! Magazine.

Gaver fra over 100 forskellige lande

Særudstillingen Royal Gifts vil rumme gaver fra over 100 forskellige lande og territorier fordelt på hele kloden.

Blandt andet en 78 centimeter høj trætotempæl, som dronningen fik under et visit til Canada i 1971, og en farverig trone med broderier fra Nigeria i 1956.

Besøgende vil også kunne se den kurv af kokosblade, som Stillehavsnationen Tonga forærede dronningen i 1953, samt et modelskib, som Kinas nuværende præsident, Xi Jinping, gav dronningen under sit britiske visit i oktober 2015.

Det britiske kongehus skriver, at gaverne, som oftest er lokalt håndværk og kunstneriske traditioner, er et symbol på venskab mellem to lande.

Som en del af udstillingen vil der også være gaver, som den i dag 90-årige regent har modtaget fra andre lande i anledning af enten sin fødselsdag eller andre særlige lejligheder.

/ritzau/FOKUS

Powered by Labrador CMS