Kong Harald aflyser igen
Den norske konge skulle have været på job torsdag. Nu er aftalen fjernet fra kalenderen.
Norske kong Harald er tilsyneladende endnu ikke frisk nok til at kunne genoptage sine arbejdsopgaver.
Som Kendte.dk tidligere har skrevet, er han godt nok igen kommet hjem efter at have været indlagt på sygehuset i Oslo på grund af åndedrætsbesvær. Han er dog fortsat endnu ikke frisk nok til at genoptage sine forpligtelser. Det fortæller Dagbladet.
Artiklen fortsætter under videoen
Mediet skriver, at kongen ifølge sin officielle kalender skulle have haft udenrigsministeren i audiens torsdag den 8. oktober, men at programpunktet er nu blevet slettet og opgaven overtaget af kronprins Haakon.
Dagblandet har også fået oplysningen bekræftet af Guri Varpe, der er kommunikationschef ved hoffet.
“På grund af kongens sygemelding er det kronprinsens, der varetager audiensen på torsdag,” siger hun.
Kronprinsen måtte også træde til i stedet for sin far som officiel repræsentant for kongehuset i forbindelse med åbningen af Stortinget i sidste uge.
På trods af ændringen er der dog noget, der tyder på, at kongen er i bedring. Ifølge hans kalender deltager han nemlig, sammen med sin søn, når der afholdes statsråd i Norge fredag den 9. oktober.