Konen fandt ham død
Det var hans kone, der fandt ham livløs 1. januar
Skuespilleren Max Julien, der nok er bedst kendt for sin ikoniske rolle som den ambitiøse alfons 'Goldie' i 1973-filmen 'The Mack', blev lørdag 1. januar fundet død af sin kone Arabella.
Det skriver Newsbreak.dk.
Han blev 88 år gammel.
“I løbet af Juliens årtier lange karriere var han kendt for at være modig, ærlig og ligetil. Han ville leve og tale sin egen sandhed både professionelt og privat. Han blev betragtet som en sjælden 'mand blandt mænd'" oplyser repræsentanter for familien til netmediet TMZ.
Skrev og producerede
Max Julien skrev og producerede også den ikoniske filmserie 'Cleopatra Jones' i 1970'erne.
Af andre film, som Max Julien optrådte i kan nævnes "The Black Klansman" (1966), "Psych Out (1966), "The Savage Seven" (1968), "Up Tight!" (1968) og "Getting Straight" (1970).
Max Juliens dødsårsag er endnu ikke blevet oplyst.