Klaus Riskær erkender: -Det er ikke normalt

Klaus Riskær håndterer stadig den seneste skilsmisse, så han er helt usædvanligt fri som fuglen på kødmarkedet

Udgivet Opdateret

Ved sidste års premiere på ’Syngepigerne på Bakken’ bekendtgjorde Klaus Riskær Pedersen skilsmissen fra 32-årige Anna-Pia Lykke Ring efter seks års samvær.

Sammen har de sønnen Adam på seks år.

Men for første gang nogensinde er der ikke en ny kæreste inde i billedet efter et år.

Det afslørede han ved premieren i Bakkens Hvile onsdag aften.

- Jeg er single, og det er ikke normalt, fordi jeg plejer at blive taget af pigerne lynhurtigt. Så det er ret usædvanligt, lød det fra Riskær til Kendte.dk.

I byen igen

- Årsagen er, at jeg har været meget optaget af at håndtere den nye situation med Adam og fraflytning, fortsatte den 69-årige erhvervsmand.

- Men nu tror jeg min ekskæreste er på vej ind i noget andet, og så er alting jo superfint, mente han, og hev en skyggecigar op af lommen, som tegn på, at han så måske kunne begynde at gå lidt i byen igen.

Fem børn med fire kvinder

Klaus Riskær Pedersen har fem børn med fire forskellige kvinder, som nu er fortid.

Men han har altid gjort et stort nummer ud af at bevare et godt forhold til dem alle.

Ikke mindst på grund af børnene.

- Jeg ser alle mine børn og ekskonerne lejlighedsvis, understregede han.

Klaus Riskær Pedersen har ikke haft tid til nye kvinder, siger han.
Powered by Labrador CMS