Klar til at suspendere væddemål om Harry og Meghan
Odds på hvorvidt Meghan og Harry snart melder ud, at de venter sig igen, er styrtdykket.
De britiske spiludbydere skulle angiveligt være parate til at suspendere væddemål om, hvorvidt hertugen og hertuginden snart meddeler, at de nu venter barn nummer to. Det fremgår af en artikel på Royalcentral.co.uk.
Artiklen fortsætter under videoen
Odds på en sådan udmelding dykkede mandag formiddag, den 2. marts, helt ned til fem for én. Det betyder ifølge mediet, at sandsynligheden for, at der bliver annonceret en ny graviditet, er 83,3 procent.
Der findes dog også nogle skeptikere, der spekulerer i, om de styrtdykkende odds er en kynisk måde for spiludbyderne til at booste spillelysten. Branchen er nemlig generelt præget af, at mange arrangementer og store sportsbegivenheder aflyses på grund af coronavirus.
Det fremgår iøvrigt desuden, at der også har været massiv spillyst på, om prinsesse Eugenie annoncerer sin første graviditet indenfor de næste par måneder.