Klam afsløring: Spiste udspyttet mad under Friends-optagelser

Matt LeBlanc afslører ulækker sandhed om optagelserne til Venner afsnit.

Matt LeBLanc
Udgivet Opdateret

Karakteren Joey i i serien Venner er særdeles glad for mad. Nu afslører skuespilleren bag, Matt LeBlanc, at han også selv kan finde på at skovle hvad som helst indenbords. I hvert ved et uheld.

I BBC-talkshowet The Graham Norton Show fortalte Matt LeBlanc således en klam madanekdote fra optagelserne til Venner. Det skriver blandt andre news.com.au.

Episoden fandt sted under optagelserne til afsnittet The One Where Ross Got High fra sæson seks af komedieserien. I afsnittet er netop klam mad et centralt omdrejningspunkt i handlingen. Rachel har nemlig lavet en trifli, men har blandet opskriften sammen med en kødtærte, så hun serverer en dessert med blandt andet lag af frugt, flødeskum og et lag med kød og ærter.

Mat LeBlanc afslører, at der til optagelsen blot blev brugt flødeskum og banan, så han spiste ivrigt. David Schwimmer (Ross) var dog ikke helt så vild med, så han valgte at spytte noget af det ud igen, da optagelsen var i kassen. Matt LeBlanc, der ikke havde set, at han spyttede det ud igen, valgte så at tage noget af maden fra David Schwimmers tallerken over på sin egen.

– Så optager vi igen, og jeg spiser det. Vi laver optagelsen færdig, ingen siger noget til mig, fortæller Matt LeBlanc.

Han opdagede først den ulækre sandhed, da optagelserne blev vist blandt fraklippene, der blev vist da holdet bag serien holdt afslutningsfest efter optagelserne til sæsonen var færdig.

 

Powered by Labrador CMS