Kim Larsen-koncerter udsolgt: Nu er der ekstrakoncerter

Billetter til koncerter med Kim Larsen & Kjukken er revet væk. Nu arrangeres der ekstrakoncerter.

Kim Larsen & Kjukken har sagt ja til nogle få ekstrakoncerter. Foto: Sonny Munk Carlsen/Scanpix (Arkivfoto)
Kim Larsen & Kjukken har sagt ja til nogle få ekstrakoncerter. Foto: Sonny Munk Carlsen/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

I søndags klokken 10 startede salget til Kim Larsen & Kjukkens efterårsturné. 22 koncerter på danske koncertsteder. Efterspørgslen var enorm og efter få minutter kunne mange koncertsteder melde udsolgt.

Det populære orkester har sagt ja til nogle få ekstrakoncerter, oplyser Warner Music:

17. nov 2016, Esbjerg, Tobakken (UDSOLGT)

15. dec 2016, Ringsted Kongrescenter

27. dec 2016, Aalborg, Nordkraft/Royal Stage

28. dec 2016, Horsens, Forum

29. dec 2016, København, Store VEGA

Billetsalget starter på torsdag klokken 10 via de lokale spillesteder. I Ringsted og Horsens er der mulighed for at købe både stå- og siddepladser.

Der arrangeres herefter IKKE yderligere ekstrakoncerter til denne turné.

Powered by Labrador CMS