Kenyas tidligere præsident Daniel Arap Moi er død

Tiden under Daniel Arap Moi var relativ stabil i Kenya - men fattigdom og korruption forblev store problemer.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kenyas tidligere præsident Daniel Arap Moi er død, 95 år, oplyser hans familie ifølge Reuters. Han ledede Kenya i 24 år – fra 1978 til 2002.

– Daniel Arap Moi kæmpede godt, beholdt tronen og får nu sin belønning i himlen, skriver Kenyas præsident, Uhuru Kenyatta. Han meddeler, at der flages på halv over hele landet, indtil statsbegravelsen af den afdøde leder.

Artiklen fortsætter under videoen


Kenya har kun haft fire præsidenter siden landet opnåede selvstændighed i 1963.

Beskyldt for at være diktator

Daniel Arap Moi, som næsten altid blev fotograferet med en elfenbensstav, blev af kritikere beskyldt for at være diktator, men mange har fremhævet hans regeringstid som “stabiliserende” for Kenya.

Udviklingen var relativ rolig – navnligt sammenlignet med nabolandene Rwanda og Somalia. Men fattigdom og korruption forblev store problemer.

Daniel Arap Moiog Kanu-partiets ministre blev i de sidste år i regering anklaget for omfattende korruption i officielle rapporter om korruption i det østafrikanske land.

Verdensbanken og Den Internationale Valutafond IMF indstillede i 1997 sine lån til landet på baggrund af blandt andet korruptionen i den politisk top.

Daniel Arap Moi efterfulgte statsmanden og uafhængighedslederen Jomo Kenyatta, som han var vicepræsident under. Diplomater siger, at Moi gradvist udviklede sig fra at være en usikker og forsigtig leder til at blive en autokratisk regeringschef.

Fik nedkæmpet kupforsøg

Daniel Arap Moi, som var søn af en hyrde i en landsby vest for Nairobi, fik nedkæmpet et kupforsøg efter fire år ved magten. Han fik derefter indrettet torturkamre i kælderen under Nyayo House, som er en regeringsbygning i Nairobis centrum.

Tusindvis af aktivister, studerende og akademikere sad indespærret i underjordiske celler – uden dom og retssager. Sommertider fik fangerne ikke vand og mad, siger menneskerettighedsgrupper.

Daniel Arap Moi blev genvalgt ved valg i 1992 og 1997 i et splittet land. Han blev buhet ud, da han gik af i 2002, da hans regeringsperioder var endelig udløbet. Han trak sig tilbage til en rolig tilværelse på en kæmpemæssig ejendom i Rift Valley.

Powered by Labrador CMS