Kendt X Factor-deltager tiltalt for børneporno: Nu står han frem!
En tidligere X Factor-deltager fortæller nu om sagen, hvor han er tiltalt for at dele børneporno.
Tilbage i januar kom det frem, at en tidligere X Factor-deltager var sigtet for børneporno.
Nu står han frem i et stort interview i Ekstra Bladet. Der var nedlagt navneforbud i sagen, men det bryder han nu for at komme med sin version af sagen.
Kendte.dk vælger dog stadig at tilbageholde den tiltaltes navn på grund af omtalte navneforbud.
Onsdag skal han for retten tiltalt blandt andet at have udbredt pornografiske billeder af en mindreårig pige, der er jævnaldrene med ham selv.
I anklageskiftet står der, at drengen den 10. februar 2015 optog flere videosekvenser med en jævnaldrende pige.
Jævnaldrende pige gav blowjob
Den tidligere X Factor-deltager forklarer til Ekstra Bladet, at han ville vise vennerne, at han var lidt sej. Han foreslog derfor pigen, at de optog en video, hvor hun giver ham et blowjob. Pigen sagde ja, så længe hendes ansigt ikke kunne ses.
Videoerne blev sendt via Snapchat til nogle venner. Men nogle af dem ved, hvordan videoerne downloades. Og pludseligt er videoerne i omløb.
Han aftaler med pigen, at de bare skal benægte, at det er dem, der optræder i videoerne. Han tror, at sagen slutter her.
Kontaktet af politiet
Men over et år senere blev han en dag ringet op af politiet, der ville have ham til afhøring om videosekvenserne. Senere får faderen et opkald fra politiet, der bliver oplyst om, at sønnen ville blive sigtet i sagen.
Den tidligere X Factor-deltager fortæller til Ekstra Bladet, at han ikke vidste det var børneporno:
– Jeg tænkte slet ikke over det dengang, fordi hun faktisk var lidt ældre end mig. Jeg vidste ikke det blev betegnet som direkte børneporno, når jeg jo selv var lidt et barn, siger han til Ekstra Bladet.
Han er dog helt indstillet på, at han skal dømmes på lige fod med andre:
– Jo, for det har jeg gjort, og det har jeg indrømmet, skal selvfølgelig have en konsekvens, fortæller den tidligere X Factor-deltager til avisen.