Kendt vært afdækker milliardsvindel

Cecilie Beck og et hold undersøgende journalister går på jagt efter skruppelløse bagmænd

I dokumentaren ‘Det grænseløse bedrag’ går Cecilie Beck på jagt efter skruppelløse svindlere, der har snydt danskere for millioner.
I dokumentaren ‘Det grænseløse bedrag’ går Cecilie Beck på jagt efter skruppelløse svindlere, der har snydt danskere for millioner.
Udgivet Opdateret

Gennem de seneste år er tusindvis af danskere blevet ofre for en helt ny type svindel.

Via falske avisartikler med kendte er de blevet lokket til at investere i kryptovaluta, for eksempel Bitcoin, der siden viser sig slet ikke at eksistere.

Eksperter kalder det den største sag om svindel mod danskere nogensinde og flere har mistet millioner af kroner.

Går på jagt efter bagmændene

Nu går studievært på TV 2 Nyhederne Cecilie Beck sammen med et hold undersøgende journalister på jagt efter bagmændene.

Det sker i en ny dokumentar, ‘Det grænseløse bedrag’, der sendes på TV2 og TV2 Play.  

Tømmer konto for 1,6 millioner

I første afsnit går Cecilie Beck og hendes team på jagt efter svindlere, der har snydt Tina Vilykke.

Hun tror, hendes lykke er gjort, da hun investerer i bitcoin, som lynhurtigt stiger i værdi. 

Men Tinas drøm bliver knust, da svindlerne pludselig tømmer hendes konto for svimlende 1,6 millioner kroner.

‘Det grænseløse bedrag’ får premiere onsdag den 23. marts klokken 20.50.

Powered by Labrador CMS