Kendt sportsstjerne er død
Den australske mester blev 87.
Den australske tennismester Mervyn Rose er død, fortæller Newsbreak.dk, der henviser til australske ABC.
Mervyn Rose havde sin storhedstid i 50’erne, hvor han vandt det australske mesterskab i 1954 og det franske mesterskab i tennis i 1958.
To gange var han med til at sikre sig Davis Cup-titlen sammen med sine franske kolleger.
I 1959 blev han på en uofficiel rangliste placeret som den tredjebedste spiller i verden.
Hyldest fra stjernen
I 2001 blev han optaget i International Tennis hall of Fame, et år senere i den australske pendant til denne.
Gennem årene trænede han nogle af verdens bedste spillere, herunder legenden Billige Jean King, der i 1964 krediterede Rose for at være årsagen til, at hun blev så god, som hun gjorde.
– Han hjalp mig hver eneste dag. Han ændrede min måde at spille på. Jeg kan ikke sætte ord på, hvor meget han forandrede mit liv. Han lærte mig at være den bedste, sagde King i 1964.
Mervyn Rose blev 87 år gammel.