Kendt skuespiller død efter kort tids sygdom

Den 81-årige skuespiller Rosemary Leach er død.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den britiske skuespiller Rosemary Leach er død. Det skriver blandt andre The Guardian.

Rosemary Leach er blandt andet kendt fra filmen Værelse Med Udsigt. Her blev hun nomineret til en BAFTA-pris som bedste kvindelige birolle for sin præstation som Mrs Honeychurch.

Hun døde lørdag i en alder af 81 år efter kort tids sygdom.

Medvirkede i tv-serier og film

Hun er kendt for at have medvirket i adskillige engelske tv-serier og film. Hun har blandt andet spillet den britiske regent, Dronning Elizabeth, i flere film og tv-serier.

Caroline de Wolfe, Leachs agent, udsendte søndag meddelelsen om dødsfaldet.

– Det er med stor sorg, at jeg må meddele nyheden om, at Rosemary Leach døde på hospitalet i går, lød det blandt andet i meddelelsen.

Powered by Labrador CMS