Kendt sangskriver død

Stod bag kæmpehittet 'Midnight Train to Georgia'

Jim Weatherly blev 77 år gammel. Foto: Ritzau Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Midnatstoget kører ikke længere – sangskriveren Jim Weatherly er død, 77 år gammel.

Det skriver flere amerikanske medier, blandt andre CNN.

Artiklen fortsætter under videoen

Jim Weatherly stod blandt andet bag kæmpehittet ‘Midnight Train to Georgia’, som gruppen ‘Gladys Knight & the Pips’ storhittede med i 1973.

Sangen indbragte en Grammy og er senere blevet optaget i Grammyens ‘Hall of Fame’.

Det blev til mere end 50 år med musik for Jim Weatherly inden han forleden døde af naturlige årsager.

Flere tv-serier har været aftagere af musik fra Jim Weatherly – blandt andre serierne ‘Modern Family’ og ‘Ally McBeal’.

Powered by Labrador CMS