Kendt radiovært pludselig død: Blev kun 39 år gammel

Indtil sin død bestyrede Louise Hart radioprogrammet "Nattevagten" på Radio24syv. Hun blev 39 år.

Louise Hart blev 39 år. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Radio24Syv-programmet Nattevagten, der bliver sendt hver aften klokken 24, udgik af sendefladen natten mellem torsdag og fredag. Årsagen var “akutte omstændigheder”, lød forklaringen.

Radioværten og sangerinden Louise Hart kendt som netop en af værterne på Radio24Syv-programmet Nattevagten er død. Hun blev 39 år gammel, skriver BT. 

Harts død er blevet bekræftet af arbejdsgiveren personificeret ved chefredaktør Jørgen Ramskov, der i et internt brev til radiostationens medarbejdere beskrev værtens død. BT har set denne mail.

– Louise døde af naturlige årsager, men vi ved endnu ikke, om det var eftervirkninger af sygdomsforløbet, der tog så hårdt på Louise, at kroppen sagde stop, skriver Jørgen Ramskov, der siden har bekræftet oplysningen over for avisen.

Sygdommen, der refereres til er sandsynligvis den aggressive brystkræft, som Louise Hart soom 37-årig blev diagnosticeret. Hun undergik behandling med blandt andet kemoterapi.

Louise Hart bloggede livligt om sit sygdomsforløb, og det seneste indlæg handlede om cannabisolie, som Hart selv brugte. Radioværten skrev også musik, og i foråret udgav hun en EP med titlen “Med mig overalt”. Sangene blev til under kemoterapien.

Powered by Labrador CMS