Kendt modedesigner er død
I et halvt århundrede var Rykiel kendt i den internationale modeindustri som "Queen of Knitwear".
Den franske modedesigner Sonia Rykiel er død, 86 år, oplyser hendes familie til det franske nyhedsbureau AFP.
– Min mor er sovet ind i morges efter en lang kamp mod Parkinsons sygdom, siger datteren Nathalie til AFP.
Sonia Rykiel var kendt som strikkemodens dronning på grund af sit bløde, strikkede og ofte stribede tøj.
Hun var også den første designer, som lod sømmene sidde synligt ude på tøjet.
Første designer der solgte tøj på postordre
I 1977 blev Rykiel den første modeskaber, som designede tøj til salg via postordre, og i 2009 samarbejdede hun med den svenske tøjgigant H & M.
I et halvt århundrede var Rykiel en af pionererne i industrien. Hun åbnede sit eget modehus i 1968, efter at hun havde fået sit gennembrud i 1962 med den såkaldte Poor Boy Sweater, som var designet til kvinder, og som var karakteristisk med dens lange ærmer og korte form.
Der var i første omgang modstand mod The Poor Boy Sweater på grund af den store sammensyninger, men dette blev ændret i december 1963, da modemagasinet Elle bragte det 19-årige franske popidol Francois Hardy på forsiden i en af Rykiels nye sweatre.
Kort efter blev også Brigitte Bardot og sangeren Sylvie Vartan fotograferet i Rykiel sweaters, og Audrey Hepburn tog selv hen til forretningen for at købe fem af dem.
Gennem årtier eksperimenterede Rykiel på flere områder inden for modebranchen, men hun forblev tro over for knitwear.
Født i velhavende forstad
Rykiel blev født i den velhavende Paris-forstad Neuilly i 1930 som den ældste af fem døtre til en rumænsk urmager og en russisk mor.
I 1954 blev hun gift med indehaveren af en tøjbutik, Sam Rykiel, som hun fik to børn med, men som hun senere blev skilt fra.
I den franske modeindustri vil Rykiel blive huset som en af dem, der gjorde Paris – og navnligt Vestbredden – til hovedstad for mode.
I 2009 var 30 af verdens førende designere med til at hylde “Queen of Knitwear” med en fødselsoverraskelse, hvor de hver især kom med deres bud “the Sonia Rykiel look”.
/ritzau/AFP