Kendisser sender afskedssalut til Roskilde Festival

Jakob Oftebro, Ruben Søltoft, Cecilie Haugaard, Mads Langer og Emil Simonsen siger farvel til årets festival.

Mads Langer var blandt gæsterne på Roskilde Festival. Foto: Henning Bagger (Arkivfoto)
Udgivet Opdateret

De sidste koncerter på årets Roskilde Festival blev sunget natten til søndag.

Det var ikke kun på scenerne, at den populære musikfestival var spækket med stjernestøv – det var der også ude blandt publikum.

Jakob Oftebro

Gidseltagningen-skuespilleren Jakob Oftebro overværede Arcade Fire optræde på Orange Scene lørdag aften.

Det moment har han foreviget og delt på sin Instagram-profil søndag.

– Tak for nu, skriver den 31-årige norskfødte filmstjerne til fotoet af bandet på festivalens legendariske scene.

Ruben Søltoft

Ruben Søltoft så superstjernen Beyoncés celebre søster, Solange, give koncert på Arena torsdag aften.

Det var ifølge den 29-årige komiker festivalens musikalske højdepunkt.

– Manner! Tak for i år, Roskilde! Hvilken vidunderlig spand med kærlighed, man bare fik kastet direkte i ansigtet. Tak til Solange for den bedste koncertoplevelse!, skriver Søltoft blandt andet til en selfie på Instagram.

Cecilie Haugaard

Modellen Cecilie Haugaard, der danner par med hjerteknuseren Christopher, tager også afsked med festivalen på Instagram.

Her har hun delt et billede, hvor hun står ude blandt publikum foran Orange Scene.

– Tak for denne gang, Roskilde! Fuld af gode mennesker, musik og kærlighed – helt igennem fantastisk, jubler hun.

Mads Langer

Musikeren Mads Langer var forbi festivalen med sin kæreste, Julie Lillelund, og han glæder sig allerede til næste års festival.

– Tak for i år. Du var smukkere end smuk, men jeg er glad for, at der er et år, til vi ses igen, skriver den 33-årige Elephant-sanger til et Instagram-billede, hvor han giver kæresten et kys.

Emil Simonsen

Også Suspekt-stjernen Emil Simonsen sender en afskedssalut til festivalen på Instagram.

Her har han delt et billede, hvor han står med en øl i hånden og er iført solbriller og sombrero.

– Roskilde Festival var god ved mig!, konstaterer rapperen til fotoet.

Se billederne her:

Oftebro:

Tak for nu #arcadefire #rf17 🎉

A post shared by Jakob Oftebro (@oftebrojakob) on Jul 2, 2017 at 6:06am PDT


Søltoft:


Haugaard:


Langer:


Simonsen:

@roskildefestival var god ved mig! #fiesta #campingliv

A post shared by Emil Simonsen (@klamfyr) on Jul 2, 2017 at 10:11am PDT


/ritzau/FOKUS

Powered by Labrador CMS