Kate står skoleret hos dronningen: Får gode – men bestemte – råd

Helt ekstraordinært har hertuginde Kate kørt en tur til Buckingham Palace, hvor hun er blevet rådgivet af dronning Elizabeth om den igangværende mediestorm.

Udgivet Opdateret

I det britiske kongehus er der ingen tvivl om, hvem der er familiens overhoved. Matriarken selv, dronning Elizabeth, styrer stadig løjerne trods sin alder, der har passeret de 90.

Således har hertuginde Kate også for nylig helt ekstraordinært søgt råd hos dronningen. Ifølge The Sun kørte Kate selv til Buckingham Palace i sin Rolls Royce, hvor hun skulle lytte på Elizabeths velmenende råd.

Hertuginderne Kate og Meghan befinder sig midt i en enorm mediestorm, hvor de britiske medier mener at vide, at der er særdeles kold luft mellem hertuginderne.

Dronningen ved det hele

En royal kilde siger til avisen Sunday Times:

– Hendes Majestæt har set det hele, og hun kan give hertuginden de råd, hun har brug for nu.

– Det ville også gøre Meghan godt at pleje forholdet til dronningen, og sørge for at komme forbi regelmæssigt til te.

Rygterne om fejden i det britiske kongehus blussede for alvor op, da det blev offentliggjort at Harry og Meghan flytter i 2019. De flytter fra Kensington Palace – hvor også Kate og William bor – til Frogmore House ved Windsor Castle.

Powered by Labrador CMS