Kate iført noget helt vildt til gudstjeneste: Kan du se det?
Hertuginde Kate deltog i påskegudstjeneste iklædt lyseblåt genbrugstøj og med en lille kæk detalje.
Af gode grunde blev højgravide hertuginde Meghan hjemme fra påskegudstjenesten i St. George’s Chapel påskedag. Til gengæld var stort set alle de øvrige unge fra den royale familie til stede. Blandt andet hertugparret af Cambridge, og ikke mindst hertuginden strålede iført en nobel, lysblå kjole med tilhørende kåbe og hat. Desuden med en lille detalje, som gik under raderen på de fleste. Det skriver People.
I galleriet over artiklen kan man blandt andet se den lille detalje.
Opmærksomme fans og royale iagttagere konstaterede hurtigt, at hertuginden ikke er bange for at genbruge sin garderobe. Hendes påklædning, inklusive hatten, var nemlig nøjagtig den samme, som man kunne se hende i, da hun og prins William var til påskegudstjeneste i Sydney under et besøg i Australien tilbage i 2014.
Det var også tydeligt, at hun huskede den royale etikette. Det blev bevist med et lille “knæk” i knæene, da dronning Elizabeth ankom til kirken.
Til gengæld var der en detalje, som kun de færreste lagde mærke til. Hertuginden bar nemlig også de ørenringe, der blev specialfremstillet til hende i forbindelse med hendes bryllup med William. Det var ifølge People slet ikke tilfældigt. Mediet mener nemlig at vide, at det var et lille hint om, at hun og prinsen kan fejre deres otte års bryllupsdag, eller bronzebryllup, den 29. april.
Ligesom Meghan deltog heller ikke prins Charles og hertuginde Camilla ved påskegudstjenesten. Det samme gjaldt prins Philip.
Ceremonien faldt denne gang sammen med dronning Elizabeths 93 års fødselsdag.