Karrieren måske slut for popprinsesse

Manageren til den verdenskendte popstjerne Britney Spears udtaler, at hun måske aldrig kommer til at optræde igen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Måske er det slut med at overvære sange som Baby One More Time og Oops I Did It Again på livescenen. Selv om Britney Spears ikke fik ros for sin seneste optræden i Danmark på sidste års Skanderborg Festival, så er det noget af et chok, hvis popprinsessen over dem alle stopper med at gå på scenen.

Britneys Spears’ manager har til TMZ udtalt, at hun ikke vender tilbage til sit job i Las Vegas i den nærmeste fremtid og måske aldrig.

Psykiske problemer

Siden 2007 har det været offentligt kendt, at Britney Spears har haft mentale lidelser. Dengang manifesterede det sig i, at hun brød sammen foran pressen og klippede sig skaldet. Hendes mentale tilstand på det tidspunkt gjorde, at hun blev indlagt.

Men nyligt er der igen problemer for Britney Spears. Efter hendes far i år er blevet sygelig, har hun ifølge TMZ ikke haft det godt. Hendes manager Larry Rudolph har også tidligere udtalt at hun i løbet af året har oplevet, at hendes medicin, der har holdt hendes mentale lidelser i bero, ikke har fungeret.

Indlagt igen

Popprinsessen har efter sin fars sygdom efter sigende også valgt at lade sig indlægge i en måned for at få kontrol på sin psykiske tilstand.

I knap otte år har Britney Spears haft sin far, Jamie Spears, som værge, og det tyder også på, at det er derfor hans sygdom har taget så hårdt på hende. Det var også grunden til, at hun aflyste sine Las Vegas shows.

Powered by Labrador CMS