Kaos før fødsel: Meghan mister betroet ansat

Det er nu tredje gang, at Meghan Markle mister en ansat indenfor kort tid.

Offentliggjort Sidst opdateret

Meghan Markle har haft en ombrust tid i det engelske kongehus. Og nu er der skrevet endnu et kapitel i sagaen om de mennesker, som hun har omgivet sig med. For endnu en medarbejder har forladt hertugindens stab – og denne gang var det en dybt, dybt vigtig nøglemedarbejder, som tog afsked med Meghan Markle, skriver Harpers Bazaar.

Det drejer sig nemlig om Amy Pickerill, som er hertugindens private sekretær. Amy Pickerill har nemlig indleveret sin opsigelse og planlægger nu at flytte på tværs af atlanten. Og opsigelsen kommer som en overraskelse hos mange royale fans, der har lagt mærke til Amy Pickerill grinede og smilende ved siden af Meghan Markle til officielle arrangementer.

Og nu kan man undre sig over, hvad en personlig assistent skal for Meghan Markle, men Amy Pickerill har udført en lang vifte af opgaver, da hun har været med til at indsamle kort, gaver og blomster for hertuginden, samtidig med hun har været med til at skrive Meghans dagbog og lave briefinger forud for hvert royalt arrangement.

En særlig ansat

Amy Pickerill er egentlig uddannet i historie fra University of Nottigham, men hun har været en del af Meghans stab siden 2018. Her var opgaven blandt andet at hjælpe Meghan Markle med at tage skridtet fra feteret skuespiller til at blive en del af den royale familie.

Det er eftersigende prins Harry, der selv har håndplukket Amy Pickerill til opgaven som Meghans højre hånd. Amy Pickerill har længe været en del af holdet omkring det britiske kongehus, da hun har været en del af prins Harrys kommunikationshold, men også været en del af staben hos William og Kate gennem årene.

Der var i en periode, at man mente Amy Pickerill ville blive den nye chefrådgiver for Meghan Markle, men dette er altså ikke tilfældet. Hello Magazine skriver dog, at det er forventet, at Amy Pickerill vil være en del af korpset omkring den royale familie indtil Meghan Markle har født.

Powered by Labrador CMS